FØR/EFTER
FØR/EFTER
24 af foreningens medlemmer har i efteråret mødtes tre gange i en kritikklasse for at diskutere deres værker. Målsætningen har været at udvikle deltagernes sprog og bevidsthed omkring samtidskunsten. På deres egne betingelser.
Der er blevet stillet enkle, klare spørgsmål til kunsten, som har åbnet for lange samtaler, hvor alle har kunnet deltage, alles betragtninger har været værdifulde, og alle har kunnet få nye perspektiver på deres arbejde.
På udstillingen FØR/EFTER viser kritikklassen nogle af de værker, der er blevet diskuteret – sammen med nye værker lavet med inspiration fra diskussionerne.
Kunst & Briller
Margith Kostending udstiller sine portrætter hos by SØLVTOFTE i deres lækre og indbydende lokaler i Randers centrum Her finder du foruden Margiths kunstværker også en masse dejlige ting til at gøre dit hjem personligt og indbydende at være i.
“Kunst skaber et hjem og giver det sjæl. Alle kan skabe et stramt stilrent hjem som oftest bliver lidt upersonligt, og et hjem med sjæl kommer først af det personlige interiør og kunst som sættes ind”.
Sådan lyder det fra indehaveren af by SØLVTOFTE, Lotte – som selv er en stor kunstsamler og som nyder at bevæge sig rundt i butikken, der danner rammen om kunst, man helst skal have en mening om!
Ses vi til Kunst og Briller?
POP-UP-udstilling på Maltfabrikken
Kunstgruppen Djurs afholder POP-UP- udstilling i X-rum på Maltfabrikken i Ebeltoft.
Her udstiller jeg nogle af mine billeder sammen med andre kunstnere fra kunstgruppen.
Kom forbi og kig ind. Her er noget godt at se på for både store og små, - og så er det en gratis fornøjelse!
Efterårsudstilling i Ebeltoft Kunstforening i Tinghuset, Ebeltoft
Udstillingen er en af Ebeltoft Kunstforenings to årlige medlemsudstillinger.
Udstillingens tema er GLÆDE.
Udstilling i Tinghuset, Ebeltoft
Margith Kostending og Lisbeth Kostending udstiller aktuelle malerier
Kunstgruppen Djurs' PÅSKEUDSTILLING
KULTURHOTELLET, DJURSLAND Hovedgaden 10, 8410.Rønde
Censureret FORÅRSUDSTILLING i Fjends Kunstforening
Forårsudstillingen, som afholdes hvert år i weekenden i uge 10, er en åben censureret udstilling for både amatørkunstnere og professionelle. Alle tilmeldte værker bliver opstillet på gulvet eller hængt på væggene fredag eftermiddag og bedømt af censorerne på udstillingspladsen lørdag.
Udstillerne må gerne sælge deres kunst, men solgte værker skal blive på udstillingen indtil den slutter søndag. Salg foregår direkte mellem kunstner og køber. Foreningen tager ikke kommission og blander sig ikke i forbindelse med et eventuelt salg.
Seks censorer med en professionel tilgang til billedkunsten i form af erfaring og uddannelse, bedømmer værkerne og uddeler et antal "blå mærker". Et "blåt mærke" tildeles, som udtryk for at værket, efter censorernes mening, hører til udstillingens bedre. Der er tale om et positivt tilvalg fra censorernes side. Censureringen foregår lørdag indtil kl. 13.00 i udstillingsweekenden, som traditionen tro ligger i uge 10.
Censorerne er til stede på udstillingen lørdag eftermiddag, hvor den enkelte udstiller kan få en snak med en eller flere af dem. Publikum er velkommen til at lytte med, når censorerne giver råd og vejledning til de udstillende kunstnere.
Forårsudstillingen er åben for publikum om lørdagen kl. 13.00 - 17.00 og om søndagen kl. 10.00 - 16.00.
